I skyggen af unge piger i blomst 1

Pibekraver

22. juli 2019

I skyggen af unge piger i blomst 1

Jeg er meget forbavset over, at det er det her den handler om. Det er en sublimeret Knausgaard. Totalt sublimeret. Jeg nyder meget at læse det. Sommetider er det svært at overskue alle lagene. Lagene er så små. Som mellemlægspapir. Der skal tid til. Nogen samlet fremstilling eller genfortælling vil jeg ikke kunne give. Men han er da virkelig komme i skyggen af unge piger og af sig selv. Her er nogle af de citater, som jeg har spekuleret videre over og tænkt på i forbindelse med mit eget liv og alle de føleleser, som jeg havde i samme alder. Følelser som slet ikke er glemte.

Når ministeren kom til middag:

"...da hun lagde stor vægt på den iboende kvalitet af de ting der skulle indgå i fremstillingen af hendes værk, gik hun selv i Hallerne for at få fat i de bedste stykker oksehale, okseskank og kalvetæer, ligesom Michelangelo, der tilbragte otte måneder i Carraras bjerge for at vælge de mest fuldkomne marmorblokke til monumentet over Julius II. Françoise udviste en sådan iver i sin kommen og gåen at mor, ved synet af hendes blussende ansigt, blev nervøs for at vores trofaste gamle tjenestepige ville blive syg af overanstrengelse, ligesom skaberen af Mediciernes gravmæle i Pietrasanta."

Om det modsætningsfyldte i kærligheden:

"Vidste Swann det da ikke af egen erfaring, og var ægteskabet med den Odette som han havde elsket så lidenskabeligt – selv om han ikke havde brudt sig om hende til at begynde med – og som han havde giftet sig med da han ikke længere elskede hende – ikke allerede, mens han levede – som en indvarsling af hvad der ville ske efter hans død – en lykke efter døden?"

Mere om den umulige kærlighed:

"Vore længsler kommer på tværs af hinanden, og i denne forvirrede tilværelse er det sjældent at en lykke falder sammen med præcis den længsel der havde bedt om den."

og mere

"For øvrigt gælder det for alle de begivenheder som i livet og dets modsætningsfyldte situationer har med kærlighed at gøre, at det er bedst at lade være med at prøve at forstå dem, fordi det føles som om de, i alt det ubønhørlige og uanede ved dem, snarere styres af magiske end rationelle love."

Og Vinteuls sonate:

"Da jeg kun havde været i stand til at elske sonaten, med alt hvad den gav mig, til skiftende tider, kom jeg aldrig til at kende den til bunds: den lignede livet."

Visdom:

"Det er altid kun på grund af en sindstilstand der ikke er bestemt til at vare, at man tager uigenkaldelige beslutninger."

Mere visdom

"Vi er alle samme nødt til at vedligeholde nogle små galskaber i os hvis vi skal holde virkeligheden ud."

Mere:

"Den tid vi har til rådighed hver dag, er elastisk; de lidenskaber vi føler, udvider den, dem vi selv vækker, indsnævrer den, og vanen fylder den ud."

Det her er virkelig værd at overveje:

"Vi forestiller os altid når vi taler, at det er vores egne ører, vores egen bevidsthed der lytter. Mine ord ville kun have nået Gilberte i en fordrejet form, som om de havde måttet trænge igennem et vandfalds flyvende tæppe før de nåede frem til min veninde, de ville være uigenkendelige, lyde latterligt og ikke længere have nogen mening. Den sandhed man lægger i ordene, baner sig ikke vej direkte, ejer ikke en uimodståelig klarhed. Der skal gå temmelig lang tid før en tilsvarende sandhed kan opstå i dem."

Om kærlighedens væsen:

"For hverken sorg og savn eller begær forsøger at analysere sig selv, men kun at blive tilfredsstillet; når man bliver forelsket, tilbringer man ikke tiden med at prøve at finde ud af hvad ens kærlighed er, men med at forberede mulighederne for et stævnemøde den næste dag."

Mere visdom:

"Man siger de ting man føler behov for at sige, og som den anden ikke kan forstå, man taler kun for sin egen skyld."

Er er lidt Kierkegaard over det her:

"På grund af den man elsker, og som man en dag vil være fuldstændig ligeglad med, afviser man fuld af foragt at møde den man er ligeglad med i dag, men som man skal komme til at elske i morgen, som man måske, hvis man ellers var gået med til at møde hende, kunne have elsket noget før, og som således ville have afkortet ens øjeblikkelige lidelser, ganske vist blot for at erstatte dem med andre."

"Man bygger sit liv for et andet menneske, og når man endelig kan modtage dette menneske, kommer det ikke, dør så i os, og man lever som en fange i det der kun var bestemt til hende."

Herlige ting.