Læseliv
Et foredrag der forandrer sig hele tiden alt efter det jeg læser. Jeg fortæller om de seneste bøger jeg har læst og fortæller om, hvad jeg bruger dem til i mit eget liv. Hvad jeg lærer af det. Hvad jeg har lært af dem.
Det er meget enkelt. Bestil på erbs@pibekraver.dk
Lyrik og evangelium
Jeg fortæller om, hvordan lyrik kan spille en afgørende rolle i præstens arbejde med at skrive en prædiken og få et spændende sprog. Jeg gennemgår forskellige forfatteres digte mens jeg samtidig fortæller om, hvordan de kan lukke op for en større forståelse både af evangeliet og af menneskelivet. Jeg læser digte af Marianne Larsen, Birthe Arnbak, Knud Sørensen, Klaus Rifbjerg, Halfdan Rasmussen, Poul Borum, Inger Christensen, Ole Sarvig, William Heinesen og Thorkild Bjørnvig. Foredraget tager to timer, men kan afkortes efter behag.
En dansk kirke lige midt i Solen
Her fortæller jeg om og viser billeder fra Margrethekirken på Costa del Sol. Her oplevede jeg som præst, hvordan en folkekirke også kan være, når den ligger lige midt i solen: fyldt med ånd og fællesskab, god mad og rødvin samt kultur og venskaber.
Bestil på erbs@pibekraver.dk
"Der findes kun en tro i verden, og den handler om, at det må kunne blive bedre for mennesker. Intet i verden er fattigt, hvis man virkelig vil, skønheden er måske ikke tyk som her, men den findes overalt, og det er kun et spørgsmål om vilje til at se den, leve med den, elske den, så kort og så langt, som det er én beskåret. Vilje, ja, for ev-nen har vi, og kun defaitisten eller den, der lægger alt i hænderne på Vorherre, kan tro, at vi intet kan gøre. Retten til at elske må man slås for, men kun ved at elske er-hverver man sig retten."
Fra Til Spanien 1971
Et foredrag og en læsning af Klaus Rifbjerg i Spanien og i Vendsyssel.
Det er både et foredrag og en læsning, hvor alle teksterne vises på PowerPoint. Rifbjerg er allermest inderlig og porøs i sin digtning i Spanien. Her er en Rifbjerg, der er spirituel på så fin en måde.
Jeg skal bruge en videoprojector og et lærred.
Bestil på erbs@pibekraver.dk
"...vil jeg så klatre igennem himlen
for endelig at få at se
hvad der er på dens anden side
så jeg har noget konkret at berette
når jeg kommer ned igen
og de næste linjer
skal skrives."
Fra digtet "Naturligvis"
"Naturligvis" er et foredrag om forfatteren og landmåleren fra Mors Knud Sørensen. Han har et stort forfatterskab bag sig, som fra først til sidst er gennemsyret af en stor taknemmelighed og generøsitet. I foredraget vil jeg især bruge hans digte, som samtidig vises på PowerPoint, så alle kan følge med. Teksterne skal ses for at forstås.
Bestil på erbs@pibekraver.dk